Slankemedicin

Slankemedicin er blevet et ekstremt brugbart redskab, når vi taler vægttab. Denne medicinske vægttabsbehandling, også kendt som vægttabsmedicin eller fedmemedicin, udgør en vigtig del af vægttab, som også inkluderer kostomlægning og øget fysisk aktivitet.

 

I det følgende vil vi gå i dybden med nogle af de mest hyppige spørgsmål om slankemedicin, herunder en gennemgang af de nyeste slankemedicin fra Novo Nordisk

 

For detaljeret gennemgang af ny slankemedicin fra Novo Nordisk (Wegovy) tryk da her.

Hvad er slankemedicin?

Slankemedicin refererer til de lægemidler, der hjælper dig med at tabe dig. Disse lægemidler kan have forskellige virkningsmekanismer. såsom eksempelvis at reducere appetitten eller mindske kroppens evne til at absorbere fedt fra den mad, vi spiser. 

 

Brugen af slankemedicin betragtes som et supplement til de mere traditionelle vægttabsmetoder som diætændringer og motion.

 
 

Hvilke slankemedicin findes i Danmark?

Der er 4 lægemidler, der er godkendt som slankemedicin i Danmark.

  • Mysimba (Bupropion, Naltrexon)
  • Orlistat (Orlistat)
  • Saxenda (Liraglutid)
  • Wegovy (Semaglutid)

Hvad er Mysimba?

Mysimba er en kombination af to aktive stoffer, naltrexon og bupropion, der virker på hjernen. Det hjælper med at reducere appetitten og man spiser dermed mindre, end man plejer. Den præcise virkning kender man ikke, men man kan se, at patienter taber sig, når de får Mysimba.

Naltrexon er stof, som bruges til behandling af afhængighed af alkohol og opioider. Det virker ved at blokere virkningen af opioidreceptorer i hjernen, hvilket reducerer trangen til alkohol eller opioider. Det er denne virkningsmekanisme, der formentlig har en indirekte effekt på ens appetit.

Bupropion er et stof, der bliver brugt mod depression, men bruges også mod tobaksafhængighed. Det virker ved at øge niveauet af neurotransmitterne dopamin og noradrenalin i hjernen, hvilket kan forbedre humøret og reducere trangen til at ryge.

Det er denne kombination af 2 stoffer, der egentlig er godkendt til meget forskellige formål, der har banet vejen for Mysimba vægttabsmedicin. Mysimba blev godkendt i USA i september 2014 under navnet Contrave, og i EU i 2015 under Mysimba.

Mysimba tages som piller, og er godkendt til patienter med et BMI på mindst 27 + en vægtrelateret følgetilstand, eller et BMI på mindst 30. Man kan forvente et vægttab på ca. 5 kg efter 12 måneder.

Hvad koster Mysimba?

Mysimba koster ca. 888 kr. for 4 ugers behandling.

Hvad er Orlistat?

Orlistat virker ved at blokere optagelsen af fedt i tarmene, hvilket reducerer kalorieindtaget fra fedt. Fedtet løber dermed med afføringen ud, hvilket gør din afføring olieret. Ca. 30% af fedtoptagelsen bliver hæmmet. Orlistat findes som tablet/piller, og er godkendt som slankemedicin til patienter med et BMI på mindst 28.

Orlistat findes som 120 mg og som 60 mg. Orlistat på 120 mg er receptpligtigt, og der skal derfor bruges en recept fra en læge. Men Orlistat 60 mg kan man få uden recept, og det derfor formentlig den bedste slankemedicin uden recept i Danmark.

Generelt findes slankemedicin ikke uden recept, men Orlistat 60 mg er altså undtagelsen. Slankemiddel uden recept, Orlistat Teva 60 mg, kaldes også Xenical og Beacita.

Man kan forvente et vægttab på mellem 2 og 3 kg på 12 måneder. Læs mere om Orlistat her

Hvad koster slankemedicin Orlistat?

Orlistat koster ca. 356. kr for 4 ugers behandling, og er således det billigste slankemedicin af de gennemgåede i denne artikel.

 

Hvad er Saxenda?

Saxenda indeholder det aktive stof liraglutid, der er en GLP-1-analog, hvilket betyder, at den efterligner GLP-1’s virkning. Det gør, at ens appetit bliver mindsket. Saxenda skal man sprøjte ind i fedtet via en nål gennem huden, og skal sprøjtes ind dagligt. Man kan forvente et vægttab på ca. 5 kg efter 12 måneder på slankemedicin Saxenda.

Hvad koster Saxenda?

Saxenda pris afhænger af dosis, men koster op i mod 2.376 kr. for 4 ugers vedligeholdelsesbehandling.

Hvad er Wegovy?

Wegovy, indeholder det aktive stof semaglutid, der også efterligner virkningen af GLP-1-hormonet, og virker på samme måde som Saxenda. Wegovy sprøjtes ind én gang ugentligt i fedtet via en nål gennem huden. Vægttab på Wegovy ligger på ca. 16% af ens startvægt efter 68 uger.

Læs mere om Wegovy® her

Hvordan får jeg slankemiddel?

For at få adgang til slankemedicin kræves en recept fra en læge. Medmindre at man gerne vil have Orlistat 60 mg, som er vægttabsmedicin, som kan fåes uden recept.

Det betyder, at du skal konsultere din læge, eller tage fat i os her på MV for at diskutere dine vægttabsmål og vurdere, om slankemedicin er en passende behandling for dig.

For at være kandidat til slankemedicin fra Novo Nordisk kræves der som minimum et BMI på 27 + en vægtrelateret følgetilstand, eller et BMI på mindst 30. Mål dit BMI her

Kan jeg købe slankemiddel uden recept?

Ja, Orlistat “Teva” også kendt som Xenical, og Beacita i 60 mg.

Resten er receptpligtige, hvilket betyder, at det kun kan fås på apoteket efter at have fået en recept fra en læge. Dette sikrer, at brugen af slankemedicin overvåges og styres af kvalificeret sundhedspersonale.

Hvad hedder ny slankemedicin fra Novo Nordisk?

Novos nye slankemedicin hedder Wegovy®, og indeholder det aktive stof “Semaglutid”.

Læs mere om Wegovy® her

Hvad er de mest almindelige former for slankemiddel?

Der er flere typer slankemedicin tilgængelige, og valget afhænger af individuelle faktorer og behov. Nogle af de mest almindelige inkluderer Orlistat®, Saxenda® og Wegovy®. Disse lægemidler har forskellige virkningsmekanismer og kan have specifikke indikationer og kontraindikationer.

 

Hvad er prisen for ny slankemedicin fra Novo Nordisk?

Prisen på slankemedicin kan variere afhængigt af det specifikke lægemiddel og doseringen. For eksempel afhænger prisen på Wegovy® af dosis, hvor 0,25 mg, 0,50 mg og 1 mg koster ca. 1.325 kr., 1,7 mg koster ca. 1.850 kr., og 2,4 mg koster ca. 2.370 kr. Det er vigtigt at overveje omkostningerne ved slankemedicin. Man kan dog forvente at spare mindst 500 kroner om måneden på mad og drikke. Læs mere under Wegovy pris

Er slankemedicin sikkert?

Slankemedicin er generelt rigtig sikre, men varierer afhængigt af det specifikke lægemiddel og individuelle sundhedsmæssige forhold. Mens nogle slankemedicin kan være effektive og sikre for visse personer, kan andre have potentielle bivirkninger eller risici, der skal overvejes.

 

Hvordan indtager man slankemedicin?

Administrationen af slankemedicin afhænger af det specifikke lægemiddel. Nogle kommer i pilleform, mens andre kan administreres som injektioner. Wegovy og Saxenda er injektioner, mens Orlistat og Mysimba er i pilleform.

Er der nogen kontraindikationer for slankemedicin?

Ja, det er der, men de afhænger af dine sundhedsmæssige forhold. Generelt er der få absolutte kontraindikationer. Dem gennemgår vi med dig meget grundigt inden vi opstarter behandling.

Hvor lang tid tager et slankemedicinprogram?

Varigheden af et slankemedicinprogram varierer afhængig af dit udgangspunkt og dine mål. Nogle programmer kan være kortsigtede, mens andre kan strække sig over længere tid.

Hvor meget vægt kan jeg forvente at tabe med slankemedicin?

Det er meget individuelt, og afhænger af hvilken slankemedicin, som du tager. Se længere oppe i artiklen