Vægttabsmedicin

Mange mennesker søger effektive metoder til vægttab, og vægttabsmedicin kan være en strategi, der hjælper med at nå vægttabsmålene. Vægttabsmedicin kan aldrig stå alene – men i kombination med sunde og gode vaneændringer, kan det være springbrættet til dit vægttab. Her besvarer vi nogle almindelige spørgsmål om vægttabsmedicin, herunder den nye medicin fra Novo Nordisk kaldet Wegovy®. Læs mere om denne Wegovy® her

Hvad er vægttabsmedicin?

De eksisterende vægttabsmedicin efterligner kroppens egne mæthedshormoner, der giver dig en øget mæthedsfornemmelse og derved hjælper dig med at reducere dit kalorieindtag. Virkningsmekanismerne kan være forskellige, men fælles for dem alle er, at de skal kombineres med kaloriereduceret sund og varieret kost og øget fysisk aktivitetsniveau. 

Hvad er den nye vægttabsmedicin fra Novo Nordisk?

Novos nye vægttabsmedicin hedder Wegovy®, og indeholder det aktive stof “Semaglutid”. Wegovy® virker ved at efterligne virkningen af det naturlige tarmhormon GLP-1. Dette hormon regulerer appetitten og signalerer mæthed, hvilket hjælper med at reducere kalorieindtaget og fremme vægttab.

Hvordan får jeg adgang til vægttabsmedicin?

Adgang til vægttabsmedicin kræver en recept fra en læge. Hos MV kræves det, at du opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier ift. medicinsk vægttab. Det indebærer enten et BMI mellem 27-30 samt en vægtrelateret følgetilstand eller BMI over 30. Såfremt du er mulig kandidat tilbyder vi dig en lægekonsultation, hvor vi vurderer, om du kan få en recept på vægttabsmedicin.  

Kan jeg købe vægttabsmedicin uden recept i Danmark?

Nej, vægttabsmedicin, som vi bruger er receptpligtigt og kræver en recept fra en læge. 

Hvor kan jeg købe vægttabsmedicin i Danmark?

Hos os og generelt i Danmark kan du købe vægttabsmedicin på apoteket, efter at have fået en recept fra en læge. Da det er receptpligtig medicin kan det ikke købet andre steder. 

Hvad er de mest almindelige typer vægttabsmedicin?

Der er forskellige typer vægttabsmedicin til rådighed, herunder Orlistat®, Saxenda®, og Wegovy®. Hver af disse har forskellige virkningsmekanismer og kan have specifikke indikationer og kontraindikationer. Hos MV anvender vi som oftest Wegovy®, da nyeste studier har vist god effekt, når medicinen kombineres med kaloriereduceret kost og øget fysisk aktivitet. 

Er vægttabsmedicin sikkert?

Sikkerheden ved vægttabsmedicin varierer afhængigt af det specifikke lægemiddel og individuelle sundhedsmæssige forhold. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger nøje og være opmærksom på potentielle bivirkninger. Generelt overvåges brugen af vægttabsmedicin bedst under vejledning af sundhedspersonale.

Et medicinsk forløb kræver dedikation, viljestyrke og motivation til at omlægge sin livsstil. Dét er opskriften på et varigt  og sikkert vægttab. Ved at kombinere Wegovy® med en velafbalanceret kost og regelmæssig motion, får du den bedste strategi for at opnå og fastholde dit vægttat. Wegovy® skal derfor ikke anses som en behandling, der kan stå alene; det er en del af en større forløb, der har til formål at forbedre dit velbefindende og øge din livskvalitet.

Hvad koster ny vægttabsmedicin fra Novo Nordisk??

Prisen på ny vægttabmedicin fra Novo Nordisk, Wegovy®, afhænger af dosis.

  • 0,25 mg, 0,50 mg og 1 mg koster ca. 1.325 kr.
  • 1,7 mg koster ca. 1.850 kr.
  • 2,4 mg koster ca. 2.370 kr.

1 dosis svarer til 4 ugers behandling.

Hvor meget vægt kan jeg forvente at tabe med vægttabsmedicin?

Vægttabet ved brug af vægttabsmedicin varierer og afhænger af flere faktorer, herunder typen af medicin, kost, motion og individets respons. Nogle personer kan opleve betydeligt vægttab, mens andre oplever mere moderate resultater.

Hvor meget du kan forvente at tabe dig samt behandlingslængden afhænger også af din startvægt. I et forskningsstudie fra 2021, kaldet STEP-3 studiet, tabte patienter der tog vægttabsbehandling med Semaglutid (Wegovy) sig gennemsnitligt 16,0% af deres samlede kropsvægt efter 68-ugers behandling sammenlignet med patienter, der fik en snydebehandling (placebo), der kun tabte sig 5,7 %. Ugentligt kan du cirka regne med et vægttab på mellem 0,5-1 kg. Vi anbefaler som udgangspunket, at vægttabet ikke går for hurtigt for et stabilt og varigt vægttab. Overordnet set er det en balance, hvor det ikke skal gå for stærkt, men man samtidig og løbende skal kunne se vægttabsresultater, for at det giver mening at fortsætte behandlingen.  

Hvordan administreres vægttabsmedicin?

Administrationen af vægttabsmedicin afhænger af det specifikke lægemiddel. Nogle kommer i pilleform, mens andre kan administreres som injektioner. Lægen vil give klare anvisninger om dosering og administration baseret på individuelle behov. Hos MV anvender vi som oftest Wegovy®, der skal tages som en ugentlig indsprøjtning. Der er generelt til fire ugers behandling pr. Wegovy® pen, når du afhenter det fra apoteket. Det anbefales, at du tager indsprøjtningen fast den samme dag hver uge. Tidspunktet er dog underordnet – dvs. du kan tage behandlingen om morgenen den ene uge og om aftenen en anden. 

Er der nogen kontraindikationer for brug af vægttabsmedicin?

Individuelle sundhedsmæssige forhold og kontraindikationer kan påvirke, hvem der er egnede til at bruge vægttabsmedicin. Det er vigtigt at informere lægen om eventuelle eksisterende medicinske tilstande eller medicinindtag for at undgå potentielle risici.

Derfor kræves det en lægefaglig konsultation med en af vores læger, for at vi sammen kan vurdere individuelle sundhedsforhold og sikre, at behandlingen er hensigtsmæssig for den enkelte.

Hvor lang tid varer et vægttabsmedicinprogram?

Varigheden af et vægttabsmedicinprogram varierer og kan afhænge af dine mål og respons på behandlingen. Nogle programmer kan være kortsigtede, mens andre kan strække sig over længere tid. Løbende opfølgning med lægerne er afgørende for et sikkert og effektivt forløb. For de fleste kan man regne med 3 til 24 måneders behandling, da man cirka taber sig 0,5-1 kg om ugen.   

Læs mere om Saxenda her